10. november 2026

    Kendt, men fraværende i beslutningen. Hvad „Polski Portret Generatywny” lærer os om aktiveringskløften

    En model kan kende et brand uden at nævne det, når brugeren leder efter en løsning. Grzegorz Miłkowskis undersøgelse viser, hvor kløften opstår, og hvordan den kan måles.

    Sort baggrund med spørgsmålet om, hvorvidt modellen vil bruge et kendt navn i sit svar, og grønne punkter i et gitter
    Grafik: Brand Semantics. Baseret på Grzegorz Miłkowskis undersøgelse „Polski Portret Generatywny”

    En stor sprogmodel kan uden besvær fortælle et brands historie og nævne dets vigtigste resultater. Men når en bruger spørger til et konkret valg, forsvinder det samme brand fra svaret. Der er et gab mellem kendskab og brug af navnet, som er let at overse, hvis vi kun undersøger spørgsmål, der direkte handler om brandet.

    I rapporten „Polski Portret Generatywny” viser Grzegorz Miłkowski, undersøgelsens forfatter, denne forskel med Polen som eksempel. Undersøgelsen ser på, hvordan landet repræsenteres i svar fra seks sprogmodeller, men resultaterne rejser også et vigtigt spørgsmål for virksomheder, byer og institutioner: Nævner modellen os, når vi er relevante for den, der skal træffe en beslutning?

    To former for tilstedeværelse

    I hovedundersøgelsen afgav seks modeller, ChatGPT, Gemini, Claude, Perplexity, Grok og DeepSeek, 8 400 svar på 1 400 spørgsmål på 11 sprog, der repræsenterede 12 markeder. Halvdelen af spørgsmålene handlede om privatpersoners behov, den anden halvdel om virksomheders beslutninger. De fleste af rapportens procenttal stammer fra dette datasæt. Med de supplerende målinger, herunder en særskilt test for virksomheder og tematiske målinger, omfattede hele undersøgelsesprogrammet over 14 500 svar. En af de supplerende målinger undersøgte, hvilke personer, brands og symboler modellerne nævner, når de bliver spurgt direkte om Polen.

    Den forskel er afgørende. Spørgsmålet „Hvad er Polen kendt for?” måler, hvilke associationer der er tilgængelige. Spørgsmålet „Hvad skal man lave i Warszawa i tre dage?” eller „Hvor skal man placere en fabrik?” undersøger, hvilke associationer modellen kan bringe i spil. Rapporten handler om svar, der blev leveret via programmeringsgrænseflader på et bestemt tidspunkt. Den måler hverken menneskers holdninger eller effekten af markedsføringskampagner.

    I den supplerende måling „Polen på forespørgsel” blev modellerne spurgt om de mest kendte polakker. Chopin, Wałęsa, Kopernik og Johannes Paul II optrådte i 144 af 144 svar på dette spørgsmål. I en delmængde på 1 116 praktiske svar fra hovedundersøgelsen, udvalgt så navnene naturligt kunne indgå, optrådte Kopernik i 4,5%, Skłodowska-Curie i 0,8%, Lem i 0,2% og Chopin i 12%.

    Diagrammet sammenligner andelen af svar på direkte spørgsmål om Polen med praktiske svar, der indeholder personnavne og brands. De to stikprøver har forskellige nævnere

    Diagram 6.2 „Aktiveringskløften”. Kilde: Grzegorz Miłkowski, „Polski Portret Generatywny”, s. 50

    Man bør ikke trække de to værdier fra hinanden, som om de var resultater fra samme test: Spørgsmålene, datoerne og nævnerne er forskellige. Sammenstillingen viser dog en tydelig kvalitativ forskel. Et navn, der er tilgængeligt, når man spørger direkte, behøver ikke at indgå i svaret på et praktisk problem.

    Rapportens forfatter kalder dette en aktiveringskløft. Det er et nyttigt begreb i brandstrategi, fordi det adskiller kendskab fra tilstedeværelse i en situation, hvor modtageren reelt kan få gavn af et produkt, en service eller viden.

    Samme model, et andet spørgsmål

    Den tydeligste test af denne pointe findes i selve hovedundersøgelsen. Da de seks modeller besvarede 12 spørgsmål om, „hvad Polen er kendt for i dag”, optrådte polske spil i 86,1% af 72 svar. I de 1 116 praktiske svar optrådte de ikke én eneste gang. Disse delmængder tjener også forskellige formål, og de praktiske spørgsmål omfattede ingen spørgsmål om spil. Resultatet siger derfor noget om de situationer, undersøgelsen dækkede – ikke om CD Projekt eller The Witchers samlede mulige tilstedeværelse i AI.

    Dette forbehold er også værdifuldt uden for undersøgelsen af Polen. Hvis vi spørger modellen „Kender du vores virksomhed?”, undersøger vi først og fremmest, om den kan beskrive den. Hvis vi vil forstå chancen for at blive nævnt i kundernes svar, skal vi spørge til deres opgaver uden at nævne brandet.

    De forbindelser, der bringer navnet ind i svaret

    Hvorfor optræder Chopin oftere end andre personer fra det nationale kanon? Blandt de 134 praktiske svar, der indeholdt hans navn, nævnte 97% også Warszawa eller Żelazowa Wola. Chopin forbindes med koncerter i Łazienki, seværdigheder og konkrete rejseplaner. Solidarność og Wałęsa optræder i forbindelse med Gdańsk og skibsværftet, mens Kopernik forbindes med Toruń og Frombork.

    Diagrammet viser, hvor ofte Chopin optræder sammen med Warszawa eller Żelazowa Wola, og Solidarność og Wałęsa sammen med Gdańsk eller skibsværftet

    Diagram 6.3 „Forbindelser”. Kilde: Grzegorz Miłkowski, „Polski Portret Generatywny”, s. 51

    I brandsemantik er der tale om relationer mellem entiteter – genkendelige personer, organisationer, steder, produkter og begreber. Forbindelsen „Chopin – Polen” er generel. Kæden „Chopin – Warszawa – Łazienki – koncert under rejsen” kan bruges i et svar på en konkret hensigt.

    Det betyder ikke, at man kan tilføje nogle få navne på en hjemmeside og dermed styre modellen. Forbindelserne skal være sande, tydelige og til stede i troværdige kilder. Men det er værd at vide, hvilke forbindelser der allerede fungerer, og hvilke der mangler i spørgsmål, som er vigtige for brandet.

    Virksomhedens størrelse er ikke nok

    Den samme mekanisme ses i rapportens erhvervsdel. I en særskilt virksomhedsmåling blev modellerne spurgt direkte om de største polske virksomheder. KGHM blev nævnt i 144 af 144 svar på dette spørgsmål, PGE og PKO Bank Polski i 143 og PZU i 139. I de 4 200 praktiske svar til virksomheder i hovedundersøgelsen optrådte KGHM 21 gange, PKO 15 gange og PZU én gang.

    Virksomheder med en tydelig funktion i en bestemt opgave optrådte langt oftere: Krajowy Rejestr Długów i 143 svar, BIG InfoMonitor i 97, Polskie Sieci Elektroenergetyczne i 95 og No Fluff Jobs i 71. KRD er relevant, når man skal kontrollere en forretningspartner, PSE ved spørgsmål om elnettet og No Fluff Jobs i forbindelse med rekruttering.

    Uddrag fra rapporten sammenligner KGHM, PKO og PZU, når der spørges direkte, med KRD, BIG InfoMonitor og No Fluff Jobs i praktiske svar

    Uddrag fra kapitel 10.5. Kilde: Grzegorz Miłkowski, „Polski Portret Generatywny”, s. 152

    Dette er ikke en rangliste over organisationernes værdi. Det viser, hvor vigtig den rolle er, som et navn har i en bestemt situation. Et brand kan være enormt og stadig mangle en „indgang” til de spørgsmål, undersøgelsen dækker. Et mindre brand kan til gengæld have en funktion, som er let at bringe ind i et svar.

    Sådan undersøger du dit eget brands aktiveringskløft

    Begynd med et kort over beslutninger – ikke med en liste over generelle spørgsmål om virksomheden. Det er vigtigt at skelne mellem spørgsmål uden brandnavnet, hvor brandet kunne blive foreslået, og spørgsmål, der indeholder navnet, og som viser, hvordan modellen beskriver det. Denne tilgang ligger tæt på den måde, vi beskriver forskellen mellem SEO-arbejde og undersøgelse af et brands repræsentation i AI.

    En producent af komponenter bør for eksempel undersøge spørgsmål om certificerede leverandører, produktionskapacitet, levering til tiden og leveringsmarkeder. Et universitet kan undersøge spørgsmål om uddannelser på et bestemt sprog, studieafgifter og leveomkostninger. En by bør se nærmere på scenarier som en weekendtur, en familierejse eller en tur til et arrangement.

    For hvert svar bør man notere mere end blot, om brandet nævnes. Bliver det anbefalet? Hvilken rolle spiller det? Hvilke egenskaber og konkurrenter forbindes det med? Hvilke kilder understøtter svaret? Forveksler modellen virksomhedens tilbud eller tilskriver den brandet forældede oplysninger? Overvågning af modelsvar giver mening, når de samme scenarier indgår i gentagne målinger.

    Det næste skridt handler om det materiale, brandet selv kan udarbejde. En velbeskrevet use case forbinder virksomhedens navn med et problem, en løsning, et sted og dokumentation. For en leverandør kan det være standarder, certificeringernes omfang, produkter, referencer og begrænsninger. For en turistorganisation kan det være konkrete ruter, tidspunkter, priser og praktisk information på modtagerens sprog.

    Rapporten viser samtidig grænsen for den type anbefalinger. Af 30 svar på spørgsmål om certificerede underleverandører optrådte polske virksomheder i fem. Undersøgelsen fastslår ikke, om årsagen var mangel på materiale online. Den peger dog på en beslutningssituation, hvor det er værd at undersøge kvaliteten af den tilgængelige dokumentation og måle svarene igen.

    Tilstedeværelse er en proces, ikke en tilstand

    Modellernes versioner og deres kildevalg ændrer sig. Et enkelt svar kan være en interessant observation, men det beskriver ikke et brands position over tid. Vi har brug for en dateret og gentagelig måling på sammenlignelige spørgsmål, markeder og modeller – og for at gemme svarenes indhold.

    „Polski Portret Generatywny” viser, at kendskab kun er én dimension af repræsentation. Det vigtigere spørgsmål er: I forbindelse med hvilken beslutning vurderer modellen, at vores navn er relevant – og hvorfor?

    Hele Grzegorz Miłkowskis rapport, metode og kildemateriale er tilgængeligt på projektets hjemmeside. Du kan også læse mere om vores tilgang til brandundersøgelser på Brand Semantics-bloggen.



    COO Brand Semantics

    Medstifter af Brand Semantics. Aktiv inden for marketing siden 2009. Træner. Strateg. Søger nye udfordringer inden for moderne marketing. Kombinerer viden fra forskellige områder og omsætter den til forretningsløsninger for kunder.